Danmarks største Starbucks åbner i Næstved
Danmarks hidtil største Starbucks Coffee Store åbner i Bilka Næstved torsdag den 10. oktober.
- Vi glæder os helt vildt til at give kunderne ”The Starbucks Experience”, siger, siger Rikke Kongstad, Store Manager i Starbucks Næstved.
- Nu ser vi frem til at byde kunderne indenfor, vise vores flotte Starbucks frem og servere god friskbrygget kvalitetskaffe og de andre lækre kaffedrikke, som Starbucks er kendt for. Vi skal nok sørge for, at kunderne går herfra med et smil, og at de bliver en god oplevelse rigere, siger Rikke.
Der er 82.000 kombinationsmuligheder for at lave en Starbucks kaffedrik, men Rikke tror især, at Starbucks’ Caffé Latte og den populære Frappuccino vil være blandt kundernes favoritter.
Danmarks hidtil største Starbucks
Med sine 66 forskellige forretninger er Næstved Storcenter en ideel placering for Starbucks, som kommer til at ligge i Bilka-regi. Bilkas varehuschef Morten Kirkbak er vildt begejstret for at få Starbucks under sit tag.
- Næstved Storcenter har mange kunder fra et stort opland, som gerne kører langt for at få en god indkøbsoplevelse. Nu kan de lige tage en slapper mellem indkøbene og forkæle sig selv virkelig god kop kaffe, siger Morten Kirkbak, der selv har lagt vejen forbi Starbucks, når han har været på ferie i udlandet.
- Mange forbinder Starbucks’ kaffe med storbyferie, og det bliver fedt at kunne tilbyde ”The Starbucks Experience" i Næstved, siger han.
Starbucks Næstved er arealmæssigt den største Starbucks i Danmark, og indretningen giver kunderne mulighed for at slænge sig i store bløde sofaer, tage lektier eller arbejdet under armen og sætte sig i et uforstyrret hjørne. Ved de større borde i lokalet er det muligt at holde forretningsmøder eller bare hygge sig med en flok venner.
Flere Starbucks på vej i Danmark
I øjeblikket er der otte Starbucks i Danmark: Tre placeret i Københavns Lufthavn, én i Bilka One Stop i København, to i Salling i hhv. Aarhus og Aalborg og én i Bilka Kolding. Den seneste åbning skete den 19. september i Hundige. Næste stop efter åbningen i Næstved bliver Starbucks i Vejle.